søndag den 25. oktober 2009

Inspirationsjagt

BørneUdvalget flyttede sit møde til Bremen i Kristi himmelfarts ferie for så at kunne deltage i tyske kirkedag på jagt efter ny insparation. Det var en rigtig god tur hvor indtryk og idéer fyldte os så vi blev helt høje af det.
Vi havde møde med CVJM, tysk KFUM & KFUK, hvor vi snakkede om det de lavede og deres idéer, de havde et kæmpe stort område hvor de oplyste om deres arbejde og det var kanon at møde dem og vi fik nogle rigtig gode timer med dem inden at vi gik ud i den store tilbuds jungle som det var at gå rundt på kirkedage.
Vi havde igen på vores sidste møde afsat tid til at arbejde videre med idéer og brainstorme over det vi havde med hjem og vi glæder os til at komme ud med nogle af vores idéer og ting som vi fandt på denne tur.
Vi vil gerne vise noget på Landsmødet så kom der og ser vores ”værktøjskasse” og andre idéer som vi gerne vil vise frem.
Tak til jer leder der får klubberne til at hænge sammen, HUSK at der er Kursus 09 i Vildbjerg inden længe og det kan lige nås at tilmelde sig, det er muligt at være med kun en dag og lørdag er der rig mulighed for at få noget som børneleder.
Har I nogle ting som I gerne vil at vi i BU skal tænke/arbejde med så kontakt send os endelig en mail.

Hilsen Carsten

søndag den 18. oktober 2009

Hvad er kvalitet i børnearbejde?

Det spørgsmål blev vi for nyligt stillet i børneudvalget af vores konsulent Dorte Hougaard Madsen.

Det er når vi får stillet sådanne spørgsmål, at vi får overvejet om vi er enige om målet, og ikke mindst hvad vi skal satse på fremover, for at gøre vores tilbud endnu bedre, så vi kan trække endnu flere børn og unge ind i KFUM og KFUK

Spørgsmålet er vigtigt i børneudvalget, men samtidig også vigtig at stille i de respektive klubber rundt om i Danmark.
Det vil vi hermed gøre, og håber at der vil komme en god diskussion i gang, enten her på bloggen, eller internt i klubberne.

Da vi i børneudvalget fik spørgsmålet stillet, gjorde jeg mig nogle tanker om hvad jeg mener kvalitet i børnearbejde er.
Disse tanker vil jeg dele med jer her, og jeg håber det kan være med til at sætte nogle tanker i gang:

På sidste landsmøde hæftede jeg mig en del ved den undersøgelse som de blå spejder har fået lavet om ”Den attraktive forening”.
Jeg synes det er værd at bemærke at konklusionen var, at det var ikke så meget aktiviteten, som den måde aktiviteten blev udført på, der gjorde om der var mange medlemmer i foreningerne.
Der var dog 4 ting der gik igen, nemlig at foreningerne var gode til at forenkle, havde ambitioner, god holdånd og en stærk ledelse.
Selv om undersøgelsen var omkring foreninger mener jeg også man kan drage paralleller til klubarbejde.

For at sikre kvalitet i klubarbejdet tror jeg det er vigtigt de fire overnævnte ting er i orden. Lederne skal have et godt fællesskab, de skal have ambitioner for deres arbejde og for klubben, de skal forstå at gøre det enkelt så de har tid til det sjove, nemlig at være leder for børnene, og sidst men ikke mindst er det vigtigt at der er nogen (evt. alle) ledere der går foran og sørger for at der sker noget og at det sker i den rigtige retning.

Og hvad har det så med kvalitet i børnearbejdet at gøre.
Børnene kan mærke om det fungere mellem lederne, de kan mærke om lederne brænder for sagen, om de har noget at byde ind med, om de er godt forberedt og ikke mindst om de forstår at snakke med børnene. Hvis lederne har det, giver det respekt blandt børnene og dermed grundlag for at for at skabe kvalitet i arbejdet.
Kort sagt skal de ydre rammer være i orden.

Når man har styr på det kan man begynde at fylde indhold i arbejdet med forkyndelse, sjove ting og læring. Her gælder det igen at man skal have ambitioner, tænke nyt og tænke børnene ind som medspiller i programmet og aktiviteterne.

Det er måske på nogen måder meget teoretisk ifht at være leder, men jeg kommer i en forening hvor det, i al beskeden, går rigtig godt.
Dog har vi også problemer nogle steder, og når jeg tænker de problemer ind i rapporten kan jeg se lighedspunkter.
Der har f.eks. været mangel på ledelse blandt lederne, og meget uklart hvem der tog ansvar. Resultatet var frustrerede ledere, der ikke kunne få det til at fungere på trods af at der var ca. 20 trofaste klubmedlemmer.
Derimod kan jeg se de steder det går godt, passer de klubber meget godt ind i rapporten.
Nogle steder kommer hele meget naturligt mens der andre steder skal arbejdes bevidst og målrettet mod det.

Der kan tilføjes meget om hvordan selve programmet skal se ud, og hvordan man får kvalitet og indhold i det, men som det også står i rapporten, så tror jeg at det jeg har beskrevet ovenfor er grundlaget for at skabe en velfungerende klub, der kan levere noget børnene har lyst til at deltage i.

God diskussion.

Mvh Søren Jellesmark

søndag den 11. oktober 2009

KFUM og KFUK, kursus og kendis….!

På bordet foran mig ligger KURSUS09 kataloget – side efter side præsenteres et væld af lækre tilbud …. Hvor er det dejligt at være KFUM og KFUK´er. Tilbud for enhver smag uanset om man ønsker inspiration til klub-forkyndelsen eller fif til nye kreative børneaktiviteter. Alt sammen er krydret med besøg af kendisser som Poul Joachim Stender og Anne-Grethe Bjarup Riis. Det må jeg da ikke gå glip af….!
KFUM og KFUK, kendis og kursus – dette leder, foruden KURSUS 09, tankerne tilbage mod den succes-fulde børneleder-kursus-dag i marts måned på Tommerup Efterskole. En kursusdag i selskab med landets fantastiske børneledere og skuespilleren Lars Bom. Hvem skal mon være kendis til næste børneleder-kursus-dag, som afholdes i 2011? Dette spørgsmål blev luftet i weekenden, i et sommerhus i Harboøre, hvor børneudvalget var samlet.
Ingen tvivl om at der igen må udbydes et kursus specifik for landets børneklubledere som kan byde på ny viden, forkælelse, aktiviteter, kendisser og godt fællesskab. Kravet til børnelederdagens kendis er dog at vedkommende ved en masse om børn og kan inspirere med ny viden til landets børneklubledere.... Hvem mon? Har du et bud?
Håber vi ses på kursus!
Mvh Linda Kathrine Friis

fredag den 9. oktober 2009

Børnebilen lever!

-Omend det ikke er i helt samme form som tidligere.

Mange kender, har set, har hørt om, eller har leget med KFUM og KFUK's børnebil. Den her lille, ikke særligt diskrete bil med glade ansigter og logo, som er fyldt med alt muligt godt. For et stykke tid siden stoppede bilens ansatte chauffør, og fremtiden virkede noget dyster for projektet, men det er lysnet noget.
I dag kan man faktisk stadig få besøg af børnebilen. Man skal bare selv hente den i Herning. Der står den nemlig hos Allan, som passer på den mens den ikke er i brug. Hvis du er interesseret i at få fingre i bilen en aften, en weekend, en uge, eller andet, så skriv en mail til børneudvalget. Så vil kontakten blive formidlet til rette vedkommende. Adressen kan findes på hjemmesiden, men her er et hint: børneudvalget forkortes BU og organisationens hjemmeside hedder kfum-kfuk.dk...
Nu glæder jeg mig til at høre fra folk der vil bruge bilen.
Jeg glæder mig også til at finde ud af mere om TanteAndante huset i Lemvig. Det er i morgen BU er på besøg der.
Men husk nu at bestille bilen! Det er altså altid så festligt med lidt farver i gadebilledet...

torsdag den 1. oktober 2009

Endelig på besøg i Tante Andantes Hus

Yes, nu sker det snart!
Børneudvalget skal til Lemvig og besøge Tante Andante og forhåbentlig nogle af de andre figurer i huset.
1. januar i år var jeg inde og se huset fordi jeg kender en, der har egen nøgle ;-) Det er virkelig et imponerende og spændende hus - og haven er også fuld af aktivitetsmuligheder. Men der var ingen børn, da vi var forbi - det kommer der helt sikkert her i efterårsferien, hvor der er åbent hele ugen og fælles workshops to gange om dagen, som man kan deltage i. Børneudvalget skal holde møde i Lemvig på næste lørdag for så kan vi jo kigge indenfor hos Tante Andantes og forhåbentlig opleve huset summende af liv. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på besøg og jeg håber at rigtig mange andre børne- og familieklubber rundt omkring i landet også finder på, at tage på besøg en dag. Hvis I ikke lige kan i efterårsferien, så kan I jo også ringe og aftale andre tidspunkter for besøg.
Der bliver virkelig gjort et stort arbejde i Lemvig KFUM og KFUK for at kunne holde huset kørende og det er et rigtig vigtigt arbejde. Det har givet KFUM og KFUK rigtig meget synlighed i medierne de sidste par år og det kan vi jo godt li' :-)
Hvor kunne det bare være fantastisk, hvis der også er andre byer, der har lyst til at omdanne hele eller dele af deres foreningsbygning, til sådan et Tante Andante Hus. Det vil vi i Børneudvalget meget gerne høre om, hvis I har, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe jer igang, men de har helt sikkert også en masse gode erfaringer i Lemvig, som de gerne deler ud af.